Mission og vision
Mission – det vi gør for dig
CSK tilbyder specialiseret og individuelt tilrettelagt undervisning, udredning, vejledning og rådgivning, der tager udgangspunkt i dine behov og mål.
CSK henvender sig til dig med funktionsnedsættelser, med det formål at du opnår det bedst mulige grundlag for at kommunikere og føre så aktivt og selvstændigt et liv som muligt.
Du skal føle dig set, hørt og forstået, og mødet med CSK skal give mening.
Vision – det vi stræber efter
CSK er et videnscenter indenfor specialiseret undervisning, udredning, vejledning og rådgivning til gavn for borgere med funktionsnedsættelser.
CSK er et sted, hvor borgere oplever muligheder, håb og udvikling, og hvor der bygges bro til borgernes lokalmiljø.
CSK omstiller sig løbende til borgernes efterspørgsel, samfundets krav og den teknologiske udvikling.
CSK holder sig opdateret med den nyeste viden og ekspertise, som omsættes til værdi for borgerne.
CSK stiller sin specialviden til rådighed i et bredt samarbejde i Haderslev Kommune.