logo-haderslev
Forside > Om CSK

Borgere i hele Haderslev Kommune kan, ved funktionsnedsættelser, modtage undervisning, udredning, vejledning og rådgivning i CSK.

Ved fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er alle undervisningsforløb individuelt tilrettelagt specialundervisning, og foregår på små hold eller som eneundervisning.

Ved kommunikative vanskeligheder tager udredning og rådgivning udgangspunkt i borgers udfordringer og undervisningen foregår oftest som konsultationer og eneundervisning.

Aktiviteterne foregår primært på Schaumanns Klædefabrik, indgang ØST – Simmerstedvej 1, men i enkelte tilfælde også i borgers hjem eller på plejecentre.

Medarbejderne i CSK har forskellige faglige baggrunde. Fælles for dem er, at de i samarbejde med borgere i målgruppen og evt. pårørende og personale, arbejder for, at borgerne opnår det bedst mulige grundlag for at kommunikere og føre så aktivt og selvstændigt et liv som muligt.
Der er 12 ansatte som er specialiseret indenfor syn, høre, tale, IKT og specialundervisning. De har ekspertise på hver sit område, og på tværs af områderne, og i samarbejde omkring borgernes problemstillinger bliver løsningerne til høj værdi for borgerne.

CSK deltager i tværfaglige udviklingsprojekter, og sikrer gennem kurser, uddannelse og temadage, at viden er opdateret på de specialiserede områder.