logo-haderslev

I undervisningstilbuddet Hjernerytmik er der fokus på at aktivere hjernen gennem praktiske øvelser med musik og bevægelse i centrum. De sidste to uger har holdet som noget nyt været i værkstedet, hvor undervisningen er produktorienteret, men det er processen hen til produktet, der er vigtigst for deltagerne på holdet Hjernerytmik.

I værkstedet har deltagerne bl.a. lært at planlægge, gennemføre og evaluere en proces. At kompensere for støj og overstimuli af sanserne. At indgå i et forpligtende fællesskab og udvise hensyn til sig selv og hinanden. At omgå sin angst (for maskiner og de potentielle farer de kunne have) til respekt og omtanke.

I undervisningstilbuddet Hjernerytmik kan deltagerne gennem lettere hjerneteori erfare på egen krop, hvordan musik og bevægelse kan påvirke og understøtte fx opmærksomhed og hukommelse.

Musikbegrebet anvendes bredt, fra musiklytning til aktiv musisk udfoldelse med sang, samspil og rytmeøvelser. Bevægelse kan være lettere motion fx yoga og zumba og fokus på hjertet og puls i mindfulnessøvelser.

Indhold i undervisningen kan være:

  • Praktiske og musiske hukommelsesøvelser
  • Strategier til bedre koncentration og opmærksomhed
  • Mindfulness og yoga
  • Samspil og sang
  • Stemmestyring
  • Vejrtrækningsøvelser
  • Afspænding

Mål kan være:

  • Styrket hukommelse
  • Styrket koncentration
  • Øget velvære
  • Udvikle selvværd og selvtillid i samspil med andre