Det roder på hørekonsulentens bord, men vi har helt styr på det. Vi tænker bare ud af boksen.
Disse plakater hænger på vores kontor på Solsikkevej.
Vi lægger os i selen i hverdagene for at efterleve budskabet, men i denne tid er budskabet særlig aktuelt.
Hvor gerne vi end ville, må vi ikke køre ud til jer borgere og afprøve, opsætte eller vejlede i brugen af hjælpemidler. Så vi må tænke ud af boksen.
Hørekonsulent Malene Lytting er i disse dage på vej ud med levering af høretekniske hjælpemidler til borgere. Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler og afleverer på afstand, ligesom vi spritter af inden aflevering og i øvrigt følger Sundhedsministeriets 5 gode råd for at beskytte os selv og andre mod smitte.
Opsætning og vejledning foregår efter aftale via telefonen.