logo-haderslev

SMART training er som at sende hjernen i fitnesscenter. Gennem fysiske øvelser, der kobles op på farver og ord, kan man hjælpe hjernen til at få bedre hukommelse og fokus. På billedet er det Jannie fra kontoret, der afprøver en af øvelserne, under kyndig vejledning af Tina.

Tina, der er underviser på VSU, har været på DGI SMART training uddannelse, og er allerede begyndt at bruge SMART training, som supplement til voksenspecialundervisningen.

SMART training kan hjælpe deltagerne til at være mere fokuserede, effektive og åbne over for ny læring.

Øvelserne består af fysiske øvelser, aktiviteter og lege der sætter logiske, motoriske og sensoriske momenter i spil samtidig og derfor kræver fuld koncentration.

I VSU holder vi os opdateret med den nyeste viden og ekspertise, som er til værdi for borgerne.