“På hjul igen” kommer vidt omkring. Mandagsholdet har været på tur til Starup Kirke i det gode vejr, og torsdagsholdet har kombineret cykelturen med lidt kultur og været i Streetdome og på havnen hvor de så sommerfugleudstillingen.
I Streetdome blev det store kunstværk af tape betragtet…
…og tapetunnellen blev afprøvet.
Den flotte sommerfugleskulptur der er blevet til i samarbejde med børn fra byens skoler blev nydt.
Mandagsholdet holder en velfortjent pause på cykelturen til Starup Kirke
Undervisningstilbuddet “På hjul igen” er en mulighed for at få hjælp til at komme til at cykle igen efter en funktionsnedsættelse – fx en senhjerneskade.
Der cykles på en cykel som tilpasses den enkelte deltagers forudsætninger. VSU har forskellige cykler – både 2– og 3-hjulet, som anvendes i undervisningen.
Der cykles i mindre grupper på gode cykelruter i nærområdet, og hastighed og distance tilpasses de enkelte deltageres formåen.