Mogens har efter en blodprop i hjernen, en meget begrænset gangdistance med stok som hjælpemiddel. Han kommer sjældent ud af sin lejlighed, og det resulterer i inaktivitet og manglende social kontakt. Men det er slut nu. “Nu får jeg min frihed tilbage – jeg skal en tur i Aldi og handle ind” fortæller Mogens.
Mogens har deltaget i undervisning i CSK, hvor han har afprøvet forskellige køretøjer og fået rådgivning og vejledning af Torben Nasser. Afprøvningerne viste, at Mogens kan bruge en el-scooter, og at den kan gøre Mogens mere selvhjulpen og give frihed til at komme ud af lejligheden.
Siden har Mogens søgt og fået delvis bevilling til en el-scooter. Inden købet fik Mogens lov til at afprøve køretøjet i hjemlige omgivelser, så han var helt sikker på, at det var det rigtige valg.
Vi ønsker Mogens tillykke med den nye el-scooter – og tillykke med friheden og den den genvundne bevægelsesfrihed.
Billedet viser Mogens i færd med at afprøve el-scooteren i hjemlige omgivelser.