Målgrupper

Specialundervisning for voksne med synshandicap omfatter blandt andet kommunikation, anvendelse af kommunikationshjælpemidler og kommunikationsprogrammer, mobilitytræning, almindelig daglig livsførelse samt anvendelse af informationsteknologi. Der kan også gives kompenserende undervisning i forhold til tekstsproglige vanskeligheder, der har tilknytning til synsnedsættelsen. Undervisningen kan desuden have til formål at øge selvtilliden og skabe nye handlemuligheder med henblik på at opnå større grad af selvaktivitet og aktiv deltagelse i samfundslivet. Med disse formål kan der eksempelvis tilbydes nyblindekurser og pårørendekurser. 

Specialundervisningen baserer sig ofte på indstillinger fra øjenlæge eller hospital, men også på henvendelser fra deltagere, der oplever problemer i forbindelse med en synsnedsættelse. 

Specialundervisning for voksne med synshandicap ydes oftest i form af kursustilbud med relativt få lektioner og i tidsbegrænsede forløb, eventuelt i deltagerens hjem. 

Specialundervisningen for voksne med synshandicap iværksættes ofte i tilknytning til bevilling og anvendelse af personlige hjælpemidler og med andre aktiviteter og serviceydelser i henhold til anden lovgivning. 

Voksne med tale- og sprogvanskeligheder omfatter personer med stammelidelser, stemmeproblemer, udtaleproblemer og sprogproblemer, fx voksne med afasi på grund af en hjerneskade eller neurologisk sygdom, mennesker med stammen samt strubeløse. 

Specialundervisning baserer sig ofte på udtalelser fra læger eller hospitaler, men deltagere kan også selv henvende sig for at få støtte i form af specialundervisning.  

Specialundervisningen gives både i tidsmæssigt afgrænsede forløb og med relativt få lektioner og i mere intensive forløb med et større antal lektioner. Specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning samt information og undervisning af pårørende kan udgøre et centralt element i det specialpædagogiske tilbud. 

Målgruppen omfatter hørehæmmede og døve, herunder døvblevne. Specialundervisningen kan blandt andet omfatte brug af høreapparater og høretekniske hjælpemidler samt undervisning i kommunikation, anvendelse af tegnsprog og mund-håndsystem samt anden nonverbal/verbal kommunikation. Hertil kommer undervisning af voksne med sygdomme i form af øresusen og lydforvrængning på grund af sygdomme i det indre øre samt hørenerven (tinnitus og Ménière) samt undervisning af voksne, der er cochlear implant opererede, og som skal lære at anvende verbalt sprog. Især for døvblevne kan der være behov for mere intensive kursusforløb, fordi der er tale om en ændret livssituation med en ny kommunikation.

Specialundervisning af pårørende samt rådgivning og vejledning er ofte anvendte støtteformer. 

Specialundervisning af voksne med et hørehandicap og døve baserer sig ofte på udtalelser om hørenedsættelsen fra enten læge eller hospital samt et forslag til undervisning på baggrund heraf udarbejdet af personale med viden om kompenserende muligheder. Der kan også være tale om direkte henvendelse fra borgere, der har anskaffet sig et høreteknisk hjælpemiddel (høreapparat) i privat og offentlig regi. 

Erhvervede hjerneskader og hjernerystelse kan give kognitive vanskeligheder og kommunikationsvanskeligheder, der ikke sjældent er kombineret med andre problemer som fx bevægeproblemer og personlighedsmæssige problemer. Det er i en vis udstrækning gennem specialundervisning muligt at kompensere for hjerneskadens følger med hensyn til koncentrationsproblemer, isolation, hukommelsesproblemer, social adfærd, bevægevanskeligheder samt syns- og orienteringsproblemer. Det gøres fx gennem undervisning i nye læringsstrategier, opøvelse af nye funktionsmåder og gennem hjælp til selverkendelse, kommunikationsundervisning, kompenserende undervisning i forhold til tekstsproglige vanskeligheder, hukommelses- og koncentrationstræning, strukturering, planlægning mv. 

Specialundervisningens formål er at give nye handlemuligheder og at kompensere for funktionsnedsættelsen med henblik på at styrke graden af aktiv deltagelse i samfundslivet, fx forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Hos borgere med erhvervet hjerneskade strækker undervisningen sig ofte over længere forløb i 1-2 år med undervisning flere gange pr. uge. 

Specialundervisning sker på baggrund af udtalelser fra fx læger eller hospitaler om hjerneskadens følgevirkninger og kan være et led i et længerevarende behandlings-, genoptrænings- og/eller revalideringsforløb, hvor specialundervisningen kan udgøre en central del. 

Rådgivning og vejledning samt specialundervisning af pårørende kan udgøre en væsentlig del af den samlede specialundervisning.  

Voksne med fx personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og/eller sociale vanskeligheder kan tilbydes specialundervisning for voksne, hvis de har behov for at lære strategier og teknikker, der kan give dem bedre forudsætninger for at deltage i fx anden undervisning eller for at klare et aktivt og selvstændigt hverdagsliv. Målgruppen omfatter voksne med diagnosticerede sindslidelser, autismespektrumforstyrrelser, ADHD eller tilsvarende lidelser. 

Undervisningen består fx i kommunikationsundervisning, undervisning i mestringsstrategier for social adfærd og personlig fremtræden, konflikthåndtering og problemløsning, nye strategier og værktøjer for hukommelse og koncentration, strukturering, planlægning og opgaveløsning, kognitive strategier til ændring af negative tanker og mønstre, opøvelse i støtte til deltagelse i blandt andet ordinære undervisnings- og uddannelsesforløb. 

Der er tale om målrettede og afgrænsede specialunderundervisningsforløb eksempelvis kombineret med behandling og andre initiativer for habilitering og støtte fx i relation til beskæftigelses- og uddannelsesmæssige initiativer. Specialundervisningen er en målrettet støtte til den enkelte med henblik på at erhverve sig de nødvendige kompetencer for at gennemføre andre forløb, opnå nye handlemuligheder og øget aktiv samfundsdeltagelse. 

Specialundervisning sker på baggrund af deltagerens ønsker og behov samt en nærmere afdækning, herunder med inddragelse af eventuelle redegørelser/udtalelser fra psykiatriske afdelinger, der dokumenterer et specifikt behov for kompenserende undervisningsaktiviteter. 

Undervisningen foregår normalt på hold og oftest med relativt få lektioner pr. uge. 

Udviklingshæmmede er personer, som på grund af medfødt eller tidligt erhvervet udviklingshandicap blandt andet kan have forskellige indlæringsvanskeligheder. 
Voksne med psykisk udviklingshæmning har ofte funktionsnedsættelser, hvor der opstår behov for kompenserende specialundervisning i form af målrettede undervisningstilbud med henblik på at erhverve nye kompetencer og handlemuligheder, der kan anvendes i hverdagen, eventuelt i forbindelse med beskæftigelse. 

Undervisningens mål og indhold bliver tilrettelagt på baggrund af relevante oplysninger og aftales sammen med deltageren, eventuelt med inddragelse af en pårørende eller en kontaktperson. 

Der er ofte tale om specialundervisning, der har til formål at kompensere for begrænsninger i almen viden, herunder evne til syntesedannelse og for vanskeligheder med overblik, planlægning og strukturering. 

Der tilbydes endvidere ofte undervisning i almene læse-, skrive- og regnefærdigheder samt i anvendelse af kompenserende it. 
Specialundervisningen kan også afhjælpe vanskeligheder vedrørende kommunikation og begrænsninger i sociale kompetencer, der fx kan have lavt selvværd og social isolation som følgevirkning. Der kan være tale om undervisning i nye kommunikative kompetencer og indlæring af nye strategier for social adfærd og personlig fremtræden. 

Undervisningen tilbydes voksne med muskel- og skeletlidelser og heraf følgende bevægeproblemer forårsaget af enten operationer eller kroniske og progredierende neurologiske lidelser, hjerneskader eller lammelser, hvis det skønnes, at undervisningen vil kunne begrænse eller afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. 

Specialundervisningen tilbydes fx i form af cykling eller andre aktiviteter individuelt eller på hold. Undervisningen tilbydes typisk i relativt få lektioner pr. gang og i afgrænsede tidsforløb. Specialundervisningen suppleres i mange tilfælde med anden form for behandling eller træning efter anden lovgivning. 

Specialundervisning er ofte baseret på lægeudtalelser eller på dokumentation for længevarende behandlingsforløb, hvor undervisningens opgave er at give den enkelte oplæring i øvelser og funktionsmåder, der kan kompensere for bevægeproblemerne. 

Pårørende udgør ofte en meget vigtig faktor i i den udvikling, som specialundervisningen igangsætter. Det er et væsentligt element, at pårørende har den fornødne viden om borgers funktionsnedsættelse og lidelse, der sætter dem i stand til at støtte op om forløbet. 

Pårørende er ofte selv ramt, når fx ægtefællen får en funktionsnedsættelse. Pårørendeundervisning stræber efter at lære de pårørende strategier til at håndtere de udfordringer der opstår, såvel praktiske i den daglige livsførelse, som de personlige, hvor identitet og selvopfattelse påvirkes. 

Pårørendeundervisning foregår i kursusform typisk over 2-5 gange og ofte på små hold.