logo-haderslev

Arrangementet er aflyst for at begrænse mulig spredning af coronavirus

Hjernen og psykiske belastninger
Oplever du problemer med at huske? Har du svært ved at have overblik? Svært ved at koncentrere dig? Så har du måske kognitive vanskeligheder.

Hjernen og psykiske belastninger

Kognitive vanskeligheder kan afhjælpes på forskellige måder, bl.a. gennem gode rutiner og vaner.

Underviserne Dorte Jordoson og Tina K. Thomsen fra CSK – Center for Specialundervisning og Kommunikation i Haderslev Kommune vil kort introducere til, hvad kognition er, og hvilke kognitive vanskeligheder du kan have, når hjernen har været belastet, f.eks. pga. depression, stress eller angst. I praksis kan det påvirke hverdagen, så du f.eks. ikke kan overskue så meget, bliver glemsom, mangler initiativ eller ikke kan koncentrere dig.

Dorte og Tina er uddannede instruktører i SMART training. Arrangementet bliver en blanding af teoretiske oplæg og små praksisøvelser på et niveau, hvor alle kan være med – og hvor der er plads til smil og grin.

Tilmelding: PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Arrangør: PsykInfo Haderslev