logo-haderslev

Pouring betyder at hælde, skænke, øse, eller strø og det er lige præcis hvad VSU holdet Kunst og kreativ afprøver. Med pouring teknik kan der skabes abstrakt kunst og fantastiske effekter. Teknikken indebærer at man hælder farve på fx et lærred eller sten og på den måde skaber spændende farveeffekter. Det er både sjovt og udfordrende at eksperimentere med farver og nye teknikker.

I undervisningstilbuddet Kunst og kreativ er der fokus på ressourcer og stærke sider. Kreative processer er en god hjælp til selvhjælp og de kreative processer kan skabe en oplevelse af flow, hvor tid, sted og evt. problemer ikke fylder.

Indhold i undervisningen kan være:

  • Afprøve forskellige materialer
  • Lære nye teknikker til fx akvarel, akrylmaling, zentangle m.m.
  • Lære om forskellige metoder i billedfremstilling
  • Lære om forskellige udtryksformer
  • Lære at bruge sig selv og sin egen livshistorie i en kreativ proces

Mål kan være:

  • At udvikle selvværd og selvtillid
  • At få overskud og inspiration til sit hverdagsliv
  • At udvikle overblik og struktur
  • At styrke sin koncentration og opmærksomhed
  • At blive inspireret til fritidsaktivitet efter undervisningsforløbet.