logo-haderslev

På CSKs autisthold udfordrer vi sanserne og stimuli på en ny måde, ved at bryde op i undervisningens faste rutiner.
En af forårets sidste dage bestod af en cykeltur forbi Damparken og Haderslev Inderdam, hvor vi nød en hjemmelavet tortilla- frokost.

Og hvad skal man så lære af det?
Det er nok lige så forskelligt, som ens autisme er på spektret.
Som eksempler på dette:
– Så planlagde vi ruten sammen på tavlen, hvilket for mange er udfordrende da forestillingsevnen kan være nedsat.
– Sensorisk bliver vi meget udfordret af lyde, kulde, varme, regnvejr, vind osv.
– Angste tanker om utilregnelige gæs der løber rundt i Damparken, eller risikoen for at man kan falde og komme til skade m.m.
– Opmærksomheden skal fordeles ud på trafik, sikkerhed og fællesskabet, så kognitionen er også på arbejde når vi står i denne situation.
– For én af de unge på billedet her, blev det også første gang på en cykel i hele livet. Derfor anvendte vi en specialcykel og det blev en stor succes.

Det kan måske virke banalt, at en cykeltur i vores autismefællesskab er udfordrende og lærerigt, men det er det ikke.
Det er komplekst og udfordrende og der er mange hensyn der skal tages højde for.
Og på den måde oplevede vi alle, at vi lykkedes, og det er derfor ikke sidste cykeltur med de neuro-divergente hjerner på CSK.