Belysning 

Belysning og brug af kontraster

Optimal belysning i hjemmet er afgørende for, i hvor høj grad man kan udnytte sin synsrest.

Som udgangspunkt skal man sørge for optimal belysning i sin bolig. Det vil sige tilstrækkelig rumbelysning og direkte lys, der hvor man spiser, læser og laver andre aktiviteter.

Som hovedregel har ældre behov for mere lys i boligen end yngre. Dette skal man selv sørge for.

Når man vurderer belysningen er der flere områder, man skal være opmærksom på:

  • at alle rum i boligen skal være tilstrækkelig oplyst
  • at der er direkte lys, der hvor der foregår noget
  • at der ikke må være for stor forskel i belysningen de enkelte rum imellem
  • at der ikke er for stor lysforskel mellem det direkte lys og rumbelysningen i det enkelte rum
  • om belysningen virker blændende

Ud over den rigtige belysning, er det væsentlig at bruge farvekontraster. Genstande ses bedre, når der skabes farvekontrast. Tænk på en hvid tallerken og en hvid dug, som falder fuldstændig sammen, hvorimod en hvid tallerken ses bedre mod en mørkfarvet dug.

Hvad tilbyder THS?

Hvis ens synshandicap/øjensygdom medfører, at der er behov for mere eller anderledes lys end normalt, er der mulighed for at få råd og vejledning hos synskonsulenten.

Tilbuddet på THS er gratis.

 

74 34 79 75